Velkommen til Instinct Dining
Om Instinct Dining
Mad til enhver lejlighed
Instinct Dining er en private dining og catering virksomhed som står for mad til enhver lejlighed. Om det er rund fødselsdag, et bryllup eller en 10 retters menu til en komsammen, så står vi klar til at gøre jeres dag uforglemmelig med fantastisk mad og god service.
Om Mark
Mit navn er Mark Geertsen Bro, og jeg er uddannet kok fra Restaurant Støberiet i Holstebro. Min passion for madlavning begyndte helt tidligt i mit liv, da jeg som barn hjalp min far i køkkenet med at lave flæskesteg og brun sovs. Allerede som 9-årig fik jeg ansvaret for både indkøb og madlavning én dag om ugen – en opgave, der kun gjorde min interesse for madlavning større og tændte min glæde for at skabe noget, der bringer folk sammen. Noget som et godt måltid jo kan.
I maj 2021 fik jeg en unik mulighed, da jeg blev udtaget til landsholdet for unge kokke under 24 år. Det var en kæmpe milepæl for mig. Det har ikke bare løftet mit faglige niveau, men også givet mig værdifuld erfaring med at arbejde i et konkurrencepræget miljø, hvor præcision og kreativitet er altafgørende.
For mig handler madlavning om meget mere end det der ender på tallerkenen. Jeg brænder nemlig for at give mennesker en oplevelse, hvor smag, kvalitet og atmosfærde går op i en højere enhed. Jeg nyder at se glæden hos mine kunder, når alt bare spiller og min service og min menu er med til at skabe et rum for en god snak mennesker i mellem. For det er det min mission med projektet er – At skabe øjeblikke, der bliver til minder og fælles referencer der er med til at bringe mennesker tættere sammen. Det er det der driver mig.